Guld optræder paa to Maader, enten som Bjærg-guld i sit oprindelige Leje og her enten i Gange og Lejer af Kvarts, navnlig i de gamle krystallinske Skifere (Silur og Devon), eller indsprængt i Klippen (f.eks. de ungarsk-siebenbürgske Trakytter), eller det er, idet Klippen er forvitret, blevet flyttet til et sekundært Leje, et Alluvium, og findes altsaa i en Flodseng, i den saakaldte Guldsæbe, indsprængt mellom Slam og Sand, hvoraf det faas ved Slemming og derfor kaldes Vadskeguld. Vadskeguld ell. Guldsand forekommer ikke alene paa de nu bekendte Findesteder, f. eks. Ural, Altai, Kalifornien, Yukon, Brasilien, Australien, Ny-Zealand, men ogsaa mange andre Steder, f. eks. i Donau, Rhinen, Isar, Schwarza, Rhõne,hvor man tidligere til Dels har gravet det, men hvor Guldgravning nu ikke mere er lønnende.
Endnu kan bemærkes, at enkelte Mineraler, navnlig Jærnkis, Kobberkis og Brunjærnsten, nu og da ere guldholdige. Saaledes indvindes af Kiser Guld i Falun ad kemisk Vej. Man kan regne, at ca. 88 p. Ct. af Guldproduktionen skyldes Vadskeguld og kun ca 12 p. Ct. Bjærgguld.
- Physica et Mystica – Vol. I
- Physica et Mystica – Vol. I
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar